Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På vejen til Damaskus. — Baalbek. — Første indtryk af et af jordens paradiser. — Byens historie og dens historiske minder. — Moderne liv, i hjemmet og på gaden. — Kvinderne og deres sociale stilling. — Opdragelsen og undervisningen. — Literaturen og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
senere i Mersina truffet en mand, der interesserede sig særlig for
disse underlige religioner og spor af gammelt hedenskab, som
findes rundt om i Syrien, og han fortalte en i denne retning
betegnende episode. En ven af ham, som drev de samme
forskninger, var bleven meget intim ven med en drusisk sheik og
håbede nu at have fundet en kilde til at skaffe sig kundskab om
den mystiske religion; han besluttede sig da til at bede om lov
til at overvære deres natlige ceremonier, og til hans store for
bauselse blev dette strax tilstået; han kom til stede og fandt en
kreds af ældre sheiker, der stadig sad og mumlede en række
uforståelige bønner, og midt imellem dem bemærkede han en
opslået bog. Han vovede at bede om lov til at få denne
bog at se, og heller ikke dette var der noget i vejen for, hvad
der undrede ham endnu mere efter alt, hvad han havde hørt om
Drusernes afsluttethed. Men størst blev dog hans forbauselse,
da han tog bogen og så, at det var en oversættelse af biblen på
arabisk, trykt i Beirut: Det hele havde været en mystifikation,
et forsøg fra sheikens side på at bilde ham noget ind, og således
paa den ene side bevare religionens hemmeligheder og på den
anden side opretholde venskabet.
Noget lignende har jeg også selv erfaret med de enkelte
Drusere, som jeg har truffet, når de for kortere tid indfandt sig
i Damaskus. Man vil aldrig besvare en anmodning om en
oplysning med et direkte afslag, men er det noget, man virkelig
vil skjule, laver man på stående fod en historie, som så serveres
med en utrolig suffisance. Det er forøvrigt det samme, som i
det daglige liv også meget ofte kommer for med Orientaleren i
almindelighed; han anser det altid for en slags uhøflighed mod
spørgeren ikke at vide besked med noget, hvad enten det nu er,
fordi han ikke kan eller fordi han ikke vil svare, og hjælper
sig derfor hellere med en bevidst løgn, i reglen i retning af, hvad
han antager for kærkomment at høre for den spørgende. Hvor
ofte er det ikke hændet mig, når jeg under mit ridt har spurgt
en eller anden: »Er der ikke en lille times vej til den næste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
