- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
106

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forberedelser til ørkenrejsen. — På vejen til Palmyra. — Dronning Zenobias by og dens historie. — Fra Palmyra til Rusafa. — Det første møde med beduiner. — Ceremonier ved modtagelsen. — Hvad beduiner samtale om. — Arabiske heste. — Ørkenboernes heltesagn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106
»
Som så meget andet af det dagligdags liv i ørkenen er
også dette træk meget gammelt; allerede en af de ældste digtere,
Amr ibn Kulthum, skildrer i et efterladt digt en sådan scene,
hvor man sidder i en kreds, medens bægeret med morgendrikken
bliver budt om til den ene efter den anden, og han tilføjer en
beklagelse over selv at være bleven tilsidesat ved en sådan lejlighed:
»Mig vil Du ikke række bægret, kvinde,
dog burde Du til højre rundt det bringe ;
vid, jeg er ej den ringeste blandt helte,
jeg, hvem Du nu behandler som så ringe.
I reglen løber det dog, takket være udskænkerens takt, af i
fredelighed, og serveringen tilendebringes uden at give anledning
til nogen rivning. Men hvilken forandring er der ikke indtrådt i
hele kredsens holdning og udseende; den tidligere søvnige stil
færdighed har veget pladsen for en livlighed og raskhed, som
lægger sig for dagen både i udtryk og i tale. Ganske vist bliver
samtalen ikke i egenlig forstand hurtigere eller mere animeret;
thi beduinerne ere i alle situationer tavse folk, men den følges
med større opmærksomhed, og man trænger sig sammen om de
par gamle, som væsenlig holde talens tråd i hænde. Og hele
denne forandring skyldes kaffen, denne i sandhed vidunderlige
drik. Hvor ofte er jeg ikke kommen til teltene, træt og udmattet
efter den lange dags ridt, ofte endog uden at have fået det
mindste at spise siden den foregående aften; men så snart jeg
blot fik den første kop kaffe, var alt dette glemt, og enhver
følelse af træthed blev skudt af ligesom en ham, som man trådte
frisk og forynget ud af.
Foruden ved fremmedes ankomst, som er en ufravigelig an
ledning for teltets beboere til nydelsen af kaffen, går dette også
ellers hyppigt på, særlig da om aftenen, når man, som skik og
brug er om sommeren, samles hos en eller anden af de mere
ansete mænd i lejren for at tilbringe den kølige nat med sam
tale, efter at man har sovet største delen af den solhede dag.
Det er karakteristiske scener, der her oprulle sig for den fremmede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free