- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
113

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forberedelser til ørkenrejsen. — På vejen til Palmyra. — Dronning Zenobias by og dens historie. — Fra Palmyra til Rusafa. — Det første møde med beduiner. — Ceremonier ved modtagelsen. — Hvad beduiner samtale om. — Arabiske heste. — Ørkenboernes heltesagn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

113
Når man nu til dags holder kapløb mellem heste er det i
almindelighed under rytter. Da jeg i sommeren 1892 lå i stammen
Agedåt, ikke langt fra selve Damaskus, kom der en aften en
sådan disput i gang mellem sheiken, i hvis telt jeg boede, og en
anden beduin om, hvem af dem der havde den bedste hest, og
enden blev et tilbudt og modtaget væddemål. Nu var sheiken
selv gammel, så at en anden skulde ride hans hest for ham, og
jeg spurgte da, om jeg kunde få lov til at forsøge mig. Jeg tror
ikke, at han havde stor tiltro til mig, men høfligheden mod den
fremmede gjorde ham betænkelig ved at sige nej, og enden blev
da, at jeg skulde ride i hans sted.
Næste morgen mødtes vi ved hans telt, og det blev bestemt,
at vi skulde ride ud til et enligt stående træ, som fandtes et sted
ude i steppen, og som var en stor mærkværdighed i det ellers
fuldstændig træløse, flade terræn, og derfra tilbage til teltet;
hele vejlængden var vel omtrent syv, otte kilometer, c. en mil.
Vi sprængte afsted, men jeg mærkede snart, at min modparts
hest var min egen overlegen, og den kom også hurtigt et stykke
forud. Ingen af os havde bidsel på hesten, men, som det så ofte
er tilfældet, vi red dem i et grimelignende reb, og styrede dem
væsenlig ved tilråb og lette slag på halsen; som en følge heraf
blive svingene i vendingerne naturligvis let større end de egenlig
behøvede at være, men i ørkenen, hvor der er plads nok til alle
sider, tåger man det ikke så nøje hermed. Således gik det også
her, min modpart, der kom strygende i fuld fart, gjorde et
mægtigt sving omkring træet, medens jeg ved at holde hesten
lidt an havde held nok til at knibe ganske tæt forbi, og derved
vandt jeg et sådant forspring, at jeg kom lige så langt foran
ham, som jeg før var bag efter, og det lykkedes mig at bevare
dette, så at jeg kom tilbage som den første. Stor var beduinernes
forundring over, at en Europæer virkelig kunde ride lige så godt
som en beduin, og glad var min gamle vært, sheiken. — —
Når det ikke er hestene, som ere på tale under sammen
komsterne om aftenen, tilvejebringes en underholdning ved
J. Østrup. 8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free