- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
151

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rusafas ruiner og historie. — Orientalernes overtro. — Beduinernes mangel på overtro og deres religiøse ligegyldighed i det hele taget. — Deres historiske forhold til Muhammed og til Islam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

151
søge en anden plads. Nu var den omgivende mur i største
delen af sin udstrækning på den indvendige side forsynet med
buegange, som på nogle steder vare adskilte fra hverandre ved
mure, så at der på den måde dannedes en slags celler, der kun
vare åbne på en side. Der besluttede vi at slå os ned, vi fik
en større sprække i ydermuren stoppet med en af de tomme
fodersække, bredte kapperne ud på stengulvet og gjorde os det
så hyggeligt, som lejligheden tilbød det.
Men nu kom det vigtigste og vanskeligste punkt ved
bivuakens indretning, maden. Ved en revision af beholdningen
viste det sig, at vi disponerede over en del ris samt noget the
og en lille portion figner, som Mansur havde taget med, fordi
han vidste, at jeg holdt meget af figner, men som han —
heldigvis — hidtil trolig havde gemt på; brød, sukker og salt
foruden alle andre, mindre væsenlige ting manglede. Derimod
havde Mahmud været saa fornuftig at anvende en del af sin dag
— thi han ligeså lidt som Mansur interesserede sig for arkæo
logiske undersøgelser — til at gå rundt og øse regnvandet fra
alle huller og fordybninger i murværket rundtomkring i sine
læderflasker, så at vor vandbeholdning intet lod tilbage at ønske,
i hvert fald ikke i kvantitativ henseende.
Trods alt dette tegnede det et øjeblik til, at vi ikke skulde
få det mindste, da vi manglede det væsenligste af alt, nemlig
brændsel. I hele denne egn findes der mange mile rundt ikke
et træ eller en busk; det almindelige brændsel i beduinernes
lejre er som tidligere berørt kamelgødning eller også en særlig
gyvelagtig plante, der voxer i ørkenen, og som i tørret tilstand
afgiver et godt, men meget hurtigt fortæret materiale. Men hvor
skulde vi få det fra; det havde jo regnet hele dagen, og alt
var gennemtrukket af væde.
Imidlertid havde jeg, medens jeg travede rundt, i et stort,
dybt hul, en slags kassemat i et af hjørnetårnene, bemærket
en der ophobet bunke, der lignede kvas. Jeg kom nu til at
tænke på det, fik Mahmud med mig derhen, og det viste sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free