Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rusafas ruiner og historie. — Orientalernes overtro. — Beduinernes mangel på overtro og deres religiøse ligegyldighed i det hele taget. — Deres historiske forhold til Muhammed og til Islam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
en bekendt beduinsang, der er ligesom en slags opsang for
førerne gennem ørkenen; dens stadig gentagne omkvæd: »Måni
chåif, mani chåif« o: jeg frygter ej, jeg frygter ej, indeholder
dog ikke så meget en forsikring herom, men må snarere opfattes
som en opfordring til sangeren selv om ikke at tabe modet ved
bestandig at gentage, at der ikke er noget at være bange for,
omtrent ligesom når børnene sætte mod i hverandre ved syngende
at forsikre:
Her er så deiligt i denne skov,
her er slet ingen røvere!
Men det var nu netop det, der var, og Mahmuds citering af
sangens ord: mani chåif viste sig da også ingenlunde at kunne
passe på ham selv. Et par timer, efter at jeg havde lagt mig
til at sove, blev jeg vækket ved et let stød, og da jeg vågnede
og lige skulde til at give ondt af mig for denne forstyrrelse,
lagde en hånd sig på munden af mig og Mansur hviskede til
mig: »Jahja bey (ved højtidelige lejligheder titulerede han mig
gærne bey i stedet for effendi), tag din revolver og lad dit
gevær. « Jeg fik hurtig fat i Winchesteren , og medens jeg
stoppede patroner i magasinet, forklarede han mig, at Mahmud,
der havde holdt vagt, havde hørt stemmer udenfor; vi måtte
strax have rede på, hvem det kunde være.
I løbet af natten var regnen holdt op og da vi kom ud,
kastede månen sine stråler ned over de lange mure og de
glitrende kolonnader. Vi listede os hen til et sted, hvor en del
nedfaldne kvadersten havde dannet en åben udsigt i muren, og
rigtig, ikke hundrede alen fra os holdt derude en sex, syv
mand med en del kameler. Jeg forundrede mig strax over, at
kamelerne ingen ladning havde på sig, og vidste derfor ikke i
øjeblikket, hvem disse folk kunde være eller hvordan de vare
komne der, men Mansur, der var bedre kendt med forholdene
i ørkenen, hviskede til mig: »Det er tyve, som have taget disse
kameler fra en eller anden beduinhjord; ellers vilde de ikke rejse
gennem ørkenen med dyrene ulastede, og heller ikke komme her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
