- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
169

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sheikens autoritet. — De retslige forhold. — Udplyndringen af fremmede. — De indbyrdes stammefejder. — Ørkenboernes militære egenskaber. — Deres tapperhed forskellig fra den europæiske. — Hensigten med stammefejderne. — Beduinernes fremtid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

169
Og hvorledes disse udplyndringer ikke ere forbundne med
nogen egenlig følelse af fjendskab mod den fremmede, har man flere
ret ejendommelige beviser på. Hos de gamle beduiner herskede
den mærkelige skik, at når den udplyndrede kunde godtgøre sin
fuldstændige hjælpeløshed, kunde han få en del af sin fratagne
ejendom igen, og for denne besynderlige delvise tilbagelevering
har man også i sproget en ganske speciel betegnelse (uqål). Den
samme skik genfindes tildels endnu, på sine steder under lidt
forandrede former. En fransk lærd, der nu lever i Paris, men
som i halvfjerserne foretog rejser i det sydlige Arabien, har for
talt mig, at lige ved begyndelsen af sin expedition blev han
udplyndret i en af de første stammer, han kom til, og hele hans
rige udrustning, der var bekostet af den franske regering, blev
taget fra ham. Ikke desto mindre blev han gode venner med
den pågældende stammes shejk, og nød endog i flere uger godt
af hans gaestfrihed. Gjort dristig ved denne gode behandling
prøvede han ved afrejsen på at få høvdingen til at udlevere det
røvede gods, men derved blev han skuffet. Hvad beduinerne i
den fri ørken havde taget fra en fremmed, vare de i deres gode
ret til at beholde, og sagen forandredes ikke ved, at denne
fremmede senere var bleven deres gæst. Efter lange forhandlinger
lykkedes det ham dog at få enkelte ting udleveret, og som en
erstatning for det øvrige skaffede shejken ham i forbindelse med
andre stammer, og hele den sidste del af hans rejse tilendebragtes
uden synderlige uheld.
Der er én forbrydelse, som man kunde vente at finde ret
hyppig forekommende, om end ikke indenfor lejrens kreds, så
dog ved berøringen med fremmede elementer, men som alligevel
er overordenlig sjælden, nemlig manddrab. Også her er det flere
forskellige årsager, som have virket sammen til at skabe denne
hos et lovløst røverfolk overraskende kendsgærning. Beduinerne
nære for det første i mange tilfælde en vis, næsten religiøs sky
for at dræbe, selv hvor de kunne gøre det med fuldstændig
sikkerhed, som ved overfald på vildfremmede og lignende, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free