Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sheikens autoritet. — De retslige forhold. — Udplyndringen af fremmede. — De indbyrdes stammefejder. — Ørkenboernes militære egenskaber. — Deres tapperhed forskellig fra den europæiske. — Hensigten med stammefejderne. — Beduinernes fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
at blive opmærksom ; thi jeg vidste, hvad dette betød. Når
beduiner angribe, holde de sig nemlig aldrig samlede, men gå
løs på modstanderne fra flere forskellige sider samtidig, og denne
deling var det sikreste bevis for, at de næppe havde gode hen
sigter På tjeneren Mahmud, der også var indviet i dette punkt
af beduinernes strategi, havde denne manøvre ikke nogen heldig
virkning; thi hans frygt begyndte nu at give sig meget lydelige
udtryk; for resten var denne frygt for hans vedkommende jo
også undskyldelig, da han ikke selv var bevæbnet, og vi vare
således kun to imod fem. For at være mere sikker på mit skud
var jeg stået af og gav Mahmud hesten at holde, medens Mansur,
der var bevæbnet med lanse og revolver, blev siddende på sin.
Der stod jeg, ventende på Mansurs kommando, og så på rytterne,
der stormede frem; jeg vil ikke gøre mig til mere, end jeg er,
men i de få sekunder, det hele stod på, følte jeg mig ikke
sysselsat af andre tanker end den rent kunstneriske glæde over
det syn, jeg havde for mig. Hvor støt sad disse høje skikkelser
ikke i deres sadler, medens de små heste bevægede sig under
dem i en lynsnar dans; den lange, viftende hale stod ud i en
mægtig, s-formet bue, og ved hvert af rytterens skingrende hyl
så man dyret ligesom trække sig sammen under ham og blive
mindre for et øjeblik efter med en tigers elasticitet at sætte af
sted i endnu vildere spring. Og over det hele kastede solen
sine spillende stråler og gød et sitrende lys over dette billede, så
berusende fuldt af mandig livskraft og ynde.
Men som sagt, det hele vårede kun sekunder; da rytterne
vare omtrent en halv kilometer fra os, kommanderede Mansur:
Fyr, og vi afgav hver et par skud, som ganske vist ikke traf,
men som alligevel havde den overraskende virkning, at rytterne
parerede hestene og et øjeblik efter gjorde omkring for at
forsvinde med den samme hast, hvormed de vare komne. Vi
blev holdende, til de vare ude af syne, og optog derpå vor
afbrudte marsch, og således endte denne episode, den eneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
