Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Rusafa til Homs. — Emesas historie. — De syrjænske kristne og deres præster. — Tilbagekomst til Damaskus. — Pilgrimstogets indmarsch. — Pilgrimskaravanerne og deres politiske betydning. — Opbrud fra Beirut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Perserne, som heldigere end deres parthiske stammefædre opna
at få det endelige overtag i den århundredlange grænsekrig, og
ved stadige indfald, gentagne hyppig efter hverandre i løbet af
det sjette århundrede ødelægge de enhver begyndelse til at
afhjælpe tidligere ulykker. Ganske vist lader hævnen ikke vente
længe på sig; thi de muhammedanske hære, der trænge uimod
ståeligt frem fra syd, bringe Persien den samme skæbne, som
allerede havde ramt Palmyrene og Euphratesia, men dermed var
der ingenlunde givet et omslag i skæbnen for disse provinsers
vedkommende. Ganske vist høre vi, at enkelte byer, som Rusafa,
under kaliferne opna en vis betydning, men dette fremskridt,
eller rettere stilstand i nedgangen, er rent sporadisk og får ingen
langvaring betydning. Efterhånden forsvinde alle navnene fra denne
egn på historiens tavle, og de fuldstændig glemte ruiner miste for
adskilliges vedkommende endogså deres navn. Den dyrkede jord
bliver en ørken, en kærkommen tumleplads for de indtrængende
beduiner, og dens eneste opgave at yde græs til disses kameler
og fårehjorde. Men hvad vil der ikke en gang på ny kunne
gøres ud af denne jord, der således i århundreder har ligget brak?
De ruiner, der findes i dette terrain som talende vidnesbyrd
om fortidens kultiverede forhold, ere dels spredte som enkelt
stående skanser eller klostre, dels ligge de samlede som rester af
de større byer. Det var disse ruiner, som det var min opgave at
undersøge og delvis at bestemme den geografiske beliggenhed af.
Det var et ofte nok besværligt arbejde, som hindredes dels ved det
ustadige vejr, dels ved, at disse ruiner som oftest lå langt fra
de beduinlejre, som vare vore naturlige tilholdssteder, da vi selv
så godt som ingen levnedsmidler medførte. Mansur fulgte mig
overalt trofast, ganske vist med forundring over, hvad det egenlig
altsammen skulde være godt for, men han havde nu set så meget
til Europæere og hvad disse tog sig til, at han gik ind på meget,
som hans stammefrænder vilde have forbauset sig højlig over.
Takket være hans trofaste bistand gik også alt vel; først ved
en af de sidste etaper førend ankomsten til Homs (Emesa), traf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
