Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexandrette. — Sociale forhold i Kilikien. — Historiske minder. — Tarsus og Mersina. — Grækerne i Tyrkiet (Rumier). — På Xenofons hærveje. — De syv soveres hule. — Armenierne i fortid og nutid. — Tcherkesserne; deres modsætning til deres omgivelser. — Kurderne. — Over Tchiftekhân og Eregli til Konja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
den ægyptiske feltherres vidtrækkende planer. Muhammed Alis
og hans søns mening med krigen var ikke blot at sikre Ægyptens
uafhængighed, men tillige at underlægge sig Syrien og Lille-
Asien og eventuelt helt gøre en ende på sultanens magt. Derfra
stamme disse store anlæg på de forskellige steder, der skulde
afgive støttepunkter for senere operationer, og Ibrahim pasha
gik ganske methodisk tilværks med sine erobringer. Der er vel
heller næppe nogen tvivl om, at havde de europæiske stormagter
ikke grebet ind, vilde det have været ude for stedse med det
tyrkiske dynastis overherredømme.
På vejen til Ulukishla lagde jeg mærke til et træ, der stod
fuldstændig behængt med en mængde klude og lapper, og fik
af mine tyrkiske rejsefæller at vide, at det var et træ, hvor om
egnens beboere søgte helbredelse mod alle slags sygdomme
ved at ophænge en del af deres dragt. Det er ejendommeligt, at
denne skik i forskellige former genfindes .hos næsten alle forskellige
folkeslag; de klude, der ophænges, har man hidtil været tilbøjelig
til at betragte som en slags værdigaver, skænkede som tak for
helbredelsen, og det er vel muligt, at hos enkelte folk denne op
fattelse nu er den gængse; oprindelsen synes imidlertid at være
en ganske anden, idet disse skikke ere forkrøblede levninger af
den gamle genfødelsesceremoni, som endnu findes bevaret i sin
fyldigste form hos enkelte indiske stammer.
Den næstfølgende dag nåede vi til landsbyen Tchin, og vi
overraskedes ved vor ankomst ved at se byen fuldstændig for
ladt. Jeg erfarede da, at det i flere af disse landsbyer er skik,
at befolkningen drager op i bjærgene med kvæget og bliver
borte undertiden i længere tid ad gangen. For os, der havde
ventet at kunne finde en gæstfri modtagelse efter en lang dags
anstrængende ridt, var denne overraskelse ingenlunde behagelig.
Forgæves søgte vi hele landsbyen af, og først i et af de yderste
huse traf vi på en gendarm, der var foreløbig stationeret her, og
som tillige med et par udlevede oldinge udgjorde hele landsbyens
besætning. Han stillede med vanlig forekommenhed huset til vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
