Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NICOLAS HENRI JARDIN
1720—1799
JARDIN var, da han i 1754 kom til København, en forholdsvis uprøvet
Bygmester. Sine Lære- og Vandreaar havde han nylig afsluttet med et
tiaarigt Ophold i Italien.
Som Grundlag til en Bedømmelse af hans Betydning for vor Kunst
kan anføres nogle Træk af Marmorkirkens Historie; tydeligere end
nogen anden af de Bygninger, han var beskæftiget med, illustrerer den
det nye, han bragte.
De oprindelige Hovedformaal med Marmorkirken, eller som den den
Gang hed Frederikskirken paa Amalienborg, vare rent ydre. Den skulde
først og fremmest være et Hædersminde for den oldenborgske Konge-
stammes 300aarige Regering her i Landet, og den skulde i Samklang
hermed være et fremtrædende arkitektonisk Led i den nye Frederiks-
stad, et pragtfuldt »point de vue« for Amalienborg. Den skulde tillige
tjene til Opmuntring for Kunsten gennem den Række Opgaver, den
stillede Arkitekter, Billedhuggere og Malere. Den skulde selvfølgelig og-
saa være et Gudshus, Sognekirke for den ældre Del af St. Annæ Kvarter
og for den nybyggede Staddel””.
De ældste Projekter til den skyldes Oberstløjtnant Eigtved, Amalien-
borgs Bygmester.
Grundplanen, et ret cirkulært Centralanlæg med to Taarne i For-
længelse af den med Bredgade paralelle Akse, blev hurtigt fastslaaet, og
Grundstenen blev lagt 1749. Men ved Udarbejdelsen af Facaderne op-
stod der Vanskeligheder. Det ældste Forslag og flere efterfølgende Ud-
kast bleve alle mødte med en temmelig skarp Kritik. Først af den 10de
April 1754 har man et Sæt signerede Tegninger, der maa formodes at
være nær beslægtede med dem, som blev approberede af Kongen den
6te Maj samme Aar", en Begivenhed, der dog ikke fik nogen Betydning,
da Eigtved kort efter døde. De, der ledede Foretagendet, synes at have
følt sig lettede ved at faa Ende paa dette Forhold. Uden at tage noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
