Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
zl Sen
føres lignende Indvendinger; en Undtagelse synes de pompøse Posta-
menter til Danmark- og Norge-Statuerne i Fredensborg Slotshave at
danne; der er her en Sammenhæng i Opbygningen samt en Bredde og
en Kraft i Udformningen, som ellers ikke findes i hans Kunst; men det
ligger nær at formode, at disse Fortrin væsentligst skyldes Jardin. I
dennes Haveanlæg spille de en saa fremtrædende Rolle, at han neppe
her har tilladt Wiedewelt at handle paa egen Haand.
Under sit Samvær i Rom med Winckelmann var Wiedewelt, som
alt antydet, bleven en ivrig Teoretiker. Resultaterne af sine Spekulatio-
ner har han nedlagt i en lille Afhandling: »Tanker om Smagen udi
Konsterne i Almindelighed«. Skønt den vel er en af de naiveste Bøger,
som er skreven om Kunst, giver den gode Vink til Forstaaelsen af For-
fatteren og hans Tid.
Den »vatikanske Apollon« er Skønhedsidealet, der prises i høje
Toner: »Alt hvad Natur, Gejst og Konst formaar at frembringe, ligger
der for Øjne ... Hans Ansigt viiser den største Alvorlighed uden Hevn,
et Legeme, som synes at leve af Gudernes Føde; alt er i Bevægelse
og dog gelassen, han er gaaendes, men synes at svæve. Den fiineste
Punct mellem Fyr og Stillhed regierer udi alle Deele; kort sagt, en
Kierne af idealsk Skiønhed.« — Han søger derefter at paavise, at Na-
turens største Fuldkommenhed hurtigere kan læres af den antikke
Kunst end af Naturen selv; den udøvende Kunstner bør derfor bygge
paa Studiet af de gamle Mesterværker; naar han først i dem har faaet
en Vejleder, kan han senere forske Naturen, hvad der vel at mærke
ikke maa glemmes: »Thi den, som bestandigen træder ud i en andens
Fodspoer, kommer aldrig foran«. Næst efter Antikken priser han Na-
turen; men der er Tilfælde, hvor man ikke kan følge den, navnlig gæl-
der det Fremstillingen af Kvindeskikkelser: »thi for det smukke Kiøns
Skabning ere de klemmende Klæde-Dragter Lænker, som forknytte Na-
turens frie Vækst«. Idealet er her »Den mediciske Venus udi Florens« ;
i den finder han: »Et Legeme, som Naturen har dannet uden Tvang,
Kiønnet udi den blomstrende Alder, Lethed og Slankhed udi alle Lem-
mer, den kiærligste Caractere, de kielneste Bevægelser og det smukke
Kiøns behageligste og ædleste Geherder fremskinne her i en gelassen
Anstændighed, yndigt og u-tvungen Væsen.«
Symboler og Allegorier ere selvfølgelig uundværlige i det Kunstens
Sprog, han ønsker talt, og den græske Mytologi er lige saa selvfølgelig
den vigtigste Kilde; dog tiltaler Tanken om at søge Sindbilleder i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
