Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 122 —
fyldig malerisk Virkning over dem alle. Dette gode Resultat skyldes
selvfølgelig 1 en ikke ringe Grad Clemens” Stik; men Abildgaards Forar-
bejder ere ogsaa udmærkede. Hans malede Studier til dem vidne ikke
alene om den store Respekt, hvormed han omfattede Opgaven, de høre
i det hele til hans bedste Arbejder.
Hvilken Ynde er der ikke over Niels Klim paa hans Vandring gen-
nem Potu. Trods alle Fortegnelser gør den unge Mand el meget tilta-
lende Indtryk, og de kølige Toner, Billedet er holdt i, eje en betydelig
Friskhed og Skønhed. I Illustrationen til Potuanernes Gudstjeneste er
der ligeledes præsteret noget overordentligt; der er Magt over den My-
stik og Højtid, som hviler over Klippehulen og Forsamlingen. Ogsaa
flere af de øvrige Billeder kunde nævnes med stor Hæder; men med
hvor megen Glæde man end kunstnerisk kan se paa dem, nægtes kan
det ikke, at der klæber megen væsentlig Fejl ved dem alle; som Hol-
berg-Illustrationer have de kun ringe Værd; de slutte sig ikke om Teksten;
hver og en er blottet for Humor. Abildgaards Kunst ejer mange gode
Egenskaber; men til disse hører Humor absolut ikke; detle er saa meget
mere føleligt, som han til har valgt humoristiske Emner. Som alt an-
tydet skades hans Menneskefremstillinger ogsaa hyppigt af store For-
tegnelser; dette gælder i en ganske særlig Grad hans Illustrationer. Ved
sine udførligere Værker har han som Regel bygget paa et indtrængende
og overlegent Modelstudium; en Række Tegninger paa Kunstakademiet
hære smukke Vidnesbyrd om, hvilken Dygtighed han var i Besiddelse
af paa dette Omraade; ved sine mindre Arbejder har han næsten altid,
vel sagtens for at bevare en større Frihed, tegnet ud af Hovedet. Men
dertil manglede han i en paafaldende Grad Evne. Resultatet blev som
Regel nogle underlig usammenhængende Kroppe, som Lemmerne kun
maadeligt forbinde sig med. Ved Kobberstikkene til Ewalds Ode »den
ulykkelige Prøve« er dette meget iøjnefaldende.
Samtidens Dom over Abildgaard som Kunstner gik ham tit imod,
og Eftertidens har som oftest været skaanselsløs; men trods alt har den
ikke kunnet udviske en stærk Efterklang af den store Autoritet, som
han i vide Kredse havde tilkæmpet sig, medens han levede. Høyen har
i sit Foredrag »Konsten i Danmark i den sidste Halvdel af forrige Aar-
hundrede«& givet en sympatisk Skildring af Abildgaards Virksomhed ;
men underligt nok kommer han til Slut med et skarpt Angreb, som
danner en sær Modsætning til den foregaaende Varme. Han fralægger
Abildgaard egentlig Kunstnersind, idet han kalder ham »en begavet og
aandrig Mand, som invita Minerva søgte at blive Konstner«. Der kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
