Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9de kap. Et truende møde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
bæk, hvis vand var saa klart og indbydende, at
de her hvilede en kort stund og spiste sin mad.
«Ved du, hvad jeg gaar og tænker paa?»
spurgte Fred, da de igjen var paa farten.
«Fortæl hvad det er,» svarede Tim.
«Du hørte, at Hjortefod kaldte den indianer,
hvis bøsse du nu eier, for en winnebago. Det er
da vel ikke urimelig, at disse indianere maa være
mellem os og Ozark. Vi kommer derfor kanske
til at træfife paa dem.»
«Ja det kan nok være, forresten er det noget
andet, som for øieblikket optager mig mere.»
«Hvad er det da?»
«Jeg synes, jeg har merket i den sidste tid,
at der er nogen, som følger efter os. Jeg skal
ikke kunne sige, om det er et dyr eller menneske,
men langt væk er han ikke.»
Gutterne stod stille og lyttede. De opdagede
ogsaa snart den fremmede, som viste sig ikke at
være en indianer, men et dyr af et saa vildt og
frygtindgydende ydre, at de uvilkaarlig greb sine
bøsser.
Dyret stod stille og fæstede sine lysende gule
øine paa gutterne. Disse kunde nu se, at det var en
panter, et stort exemplar af rasen, som det ikke
vilde være en spøg at komme ud for. Gutterne
var neppe 150 fod fra den, og de kunde godt
have truftet den paa en saadan afstand, • men de
vilde nødig skyde paa saa langt hold, da den kun
vilde blive rasende, hvis den blot blev saaret. De
vilde derfor oppebie dens angreb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
