Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13de kap. Som en tyv om natten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Hjortefod sagde til ham med lav røst:
«Hund af en winnebago! Hjortefod har sparet
hundens liv, og til tak søger han at støde ham ned
bagfra og i mørke!»
Derpaa pegte han bydende ud i mørket, og
den skrækslagne indianer krøb paa alle fire ud af
hulen. Men da han var kommet derud i
maane-skinnet, befalede Hjortefod ham at stanse.
Hjortefod havde hort indianeren liste sig hen
til hulen; han havde ordnet sit tæppe saadan, at
det aldeles lignede en sovende, og derpaa havde
han listet sig ud af hulen.
En hvilkensomhelst indianer vilde nu uden
barmhjertighed straks have dræbt sin fiende, men
Hjortefods tænkemaade var ikke længere som hans
stammefællers.
Tvertimod følte han for hvert aar som gik,
mere og mere modbydelighed for at udøse blod,
slig havde bibelens ord, at alle mennesker er brødre,
indgravet sig i hans sjæl.
Desuden vidste han, at indianeren kun vilde
handle som alle af hans stamme, og at han for
enhver pris maatte gjenvinde sit vaaben og derved
sin tabte ære.
Nu var han forsvarsløs, og en forsvarsløs mand
vilde ikke Hjortefod skade.
Han havde fortjent døden, men Hjortefod vilde
kun dræbe til selvforsvar.
Han fæstede sit blik paa winnebagoen og
spurgte:
«Hvorfor vilde Rødulv tage Hjortefods liv?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
