Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15de kap. Winnebagoernes leir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
«Se der har vi den knægten ogsaa,» hviskede
Tim, høist overflødig forresten, for hans to venner
havde allerede faat øie paa Rødulv, som stod for
sig selv i nogen afstand fra de andre.
Han stod med armene overkors, og da lyset
faldt lige paa hans ansigt, kunde de fra sit skjul
se, at han var i et meget daarligt lune.
Tim smilede og hviskede paany:
«Se paa næsen hans og paa det venstre øie!
Det er ikke vanskelig at opdage merkerne efter
min næve, skulde jeg tro. Han behøver nok
ekstra maling der —» men her blev hans tale
afbrudt af Hjortefod, som lagde sin haand over hans
mund. Rødulvs tanker lod ikke til at være af den
behageligeste sort, som han stod der og skulede,
og gutterne vilde neppe være bleven naadigt
behandlet, om de nu skulde falde i hans hænder.
Da de havde været indianernes useete tilskuere
nogle minutter, gjorde Hjortefod tegn til dem, at
de skulde liste sig væk.
Han førte dem i en stor bue udenom leiren,
til de igjen kom ind paa traakket.
Han fortalte her, at han var overbevist om,
at indianerne havde ondt isinde mod trapperne ved
Ozark.
Han vilde derfor forblive ved leiren for at
ud-speide dem, mens begge gutterne skulde skynde
sig videre, og han vilde forsøge at indhente dem,
naar han havde faat at vide, hvad han ønskede.
Gutterne havde gaat hele dagen og kunde nok
trænge hvile, men han vilde alligevel, at de skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
