- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
150

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 15. Thomasine Heiberg til Gyllembourg, 3. Septbr. 1801

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1·50

Løverdag Middag Kl. 11J,.

Dersom jeg ikke skulde være saa lykkelig at see Dig i
Morgen, saa veed jeg ikke, om jeg ikke heller sønderrev og
opbrændte alt dette usammenhængende Tøy, som jeg har
skrevet i TorsdagsAstes i detsallermeest melankolske Lune.
Jeg er i Dag i meget bedre Humeur, og det kommer vel
meget deraf, at jeg skal see Dig imorgen. —- Jeg takker
Dig tusinde Gange for Dit kjere Brev, som jeg selv i
Gaar hentede i Byen. —- Jeg har saa meget at sige Dig,
at jeg hverken veed, hvor jeg skal begynde eller ende ; og
da jeg nu snart skal tale med Dig, saa vil jeg ogsaa
gjemme det meeste deraf. — Kun nu i al Korthed om
vore Afsaires. — Schiellerup er ubegribelig! med al hans
Underlighed, kan jeg dog ikke være ret vreed paa ham. —
J Onsdags var jeg da i Byen, og da R— igjen er blevet
flettere, og den stakkels Tante er inderlig bedrøvet, var jeg
stemt i et ret sørgmodigt og tankefuldt Lune. Jeg gik
alleene ud, og det begyndte at mørknes. Jeg tænkte paa
vore Planer; og min Fremtid forekom mig altfor lyksalig,
naar jeg maatte henleve mine øvrige Dage ved Din Side; ’
imidlertiid sagde jeg bestandig til mig selv; at intet var
ustadigere end den menneskelige Lyksalighed; intet mere
bedrageligt, end de Dødeliges Haab. — Alle de Uheld,
som kunde møde os, naar endogsaa vort høyeste Ønske var
opfyldt; stillede sig·i en lang Række for min Indbildnings-
kraft; og det værste af dem alle, værre end Døden selv,
er dette: om jeg nu ikke gjør Gyllembourg lykkelig? —
Dette Spørgsmaal, som jeg alvorligere end nogensinde
gjorde mig selv, bragte mig til mange Betragtninger, som
jeg rigtignok ofte har anstillet, angaaende Din Huushold-


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free