Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 16. Thomasine Heiberg til P. A. Heiberg, 11. Septbr. 1801
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
de Smerter, jeg maatte lide. — Jeg kan ikke bedømme en
Mands Følelser, heller ikke veed jeg, hvorledes man er
tilmode, ’ naar man for længe siden har tilbagelagt sine
Ungdoms Aar, men jeg troer og har ofte tænkt, at for
de Fruentimmer, som Naturen har givet den ofte sørgelige
Foræring, som man kalder et Hjerte, existerer der kun to
Ting, som kunne opfylde dette Hjerte, og det er enten en
elsket Elsker eller et lidet, diende Barn. — Meget levende
erindrer jeg en Aften, faae Dage førend min Søns Fødsel;
oprigtig erklærede Du mig, at Du aldrig havde været for-
elsket i mig. Jeg husker endnu meget tydelig enhver lille
Omstændighed i det Øyeblik. Rahbel var tilstede og
nogle andre-. Jeg sagde slet intet, men ved mine
daværende Jdeer gjorde disse Ord et saa skrækkeligt Ind-
tryk paa mig, at jeg tusinde Gange ønskede mig Døden
Men aldrig saasnart havde jeg første Gang omfavnet min
Søn, førend Livet var mig kjerere end nogensinde. —
Dette Barn blev Gjenstanden for al mit Hjertes Ømhed
Jeg kom aldrig mere i Selskaber, jeg var altid hjemme
og altid eene med min lille Ludvig. Dine Forretninger
fængslede Dig- om Dagen til din ·Skrivepult, og om
Aftenen ønskede jeg selv, at Du skulde adsprede Dig. Jeg
tilbragte da de lange Aftener ganske eene; naar mit Barn
sov, læste jeg eller spillede og sang, jeg var temmelig til-’
freds, men jeg følte dog ofte en uforklarlig sørgelig «
Tomhed i min Sjel, der toeg mere og mere Overhaand,
eftersom min Ludvig blev ældre, og jeg ikke stedse kunde
gaae og bære ham og moere mig med ham som med en
Dukke. —Jeg veed ikke, hvad der i de Tider laae Dig paa
Hjerte, men stakkels H.! visselig havde Du Bekymringer,
. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
