- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
167

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 16. Thomasine Heiberg til P. A. Heiberg, 11. Septbr. 1801

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

167

skyldet Dig den, og vær vis paa, ingen Mistillid til
din Ædelmodighed, ingen Feighed har holdet mig tilbage,
men mange andre smaae Omstændigheder; men hvor kunde
jeg tie længere efter at have læst »Menneskekjenderen« —
hvor Du paa saa fiin og skjøn en Maade skildrer vor
hele Forfatning og i Alvises Karakteer din egen fordoms-
frie, ædelmodige Sjell hvor kunde jeg tie efter det Brev,
som jeg fik under G.s Adresse! — See, kjere H.! min
"heele Skjebne overgiver jeg til Dig, mit heele Hjerte ud-
ofer jeg for Dig. Jeg sidder her i Nattens Stilhed og
skriver til Dig, medens alting sover omkring mig. Jeg
bebreider mig intet, thi mit Venskab for Dig et stedse det
samme,. og det beroer nu paa Dig, at jeg min hele øvrige
Levetiid skal beundre og næsten kunde jeg sige, dyrke Dig
som en·Skytsgud.

Hør, min Ven! jeg har havt megen Kummerksiden —
vi saae hinanden; uagtet al Faders Godhed er jeg meget
generet i hans Huus. G. er blevet mig, og jeg ham saa
kjer, at vi bogstavelig ikke kunne leve uden hinanden, han
er meget ofte borte og saa ere vi begge bedrøvede, og
naar han saa kommer, ere vi bange og forlegne, uden at
det dog desværre staaer i vor Magt at skjule vor For-
bindelse. Nei, H.! reent ud tilstaaer jeg Dig, at det er
mig ikke ubekjendt, at den heele Verden veed vor Kjerlighed
og vel meget mere, end vi veed selv. Kjere H.! ikke har
Du fortjent, at jeg skulde bedrage Dig, og ikke har jeg
fortjent, at man skulde beskylde mig derfor. Ogsaa er
Du meget for god og ædel til, at din Hustrue skulde
væde med sine Taarer de Baand, som binde Dig til hende.
Selv et Offer for Friheden» hader Du Lænker, Du vil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free