Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 64. Johan Ludvig Heiberg til Fru Gyllembourg, 28. Mai 1806
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391
Ved Vedstefaderens Død skrev Johan Ludvig, som
dengang var lidt over 15 Aar fgammel, følgende lille
Digt: · " »
Luna, Du hellige Mø, som trænger med matteste Straaler
Gjennem de lange og hvide —og sørgeligt hængende Tæpper,
Derpaa med forskende Blikke betragter den sovende Olding,
Ak, som sover saa sødt, og som aldrig mere vil vaagne.
Luna! kjender Du ham, og veed Du vel, hvem Du be-
· straaler?
Det er en Olding saa srom og saa god, at Dikaiosyne
Tabte i ham den Skat, som aldrig- maaskee hun gjenfinder.
Ak han elskede Dig saa saare, du hellige —Luna!
Ofte i mørken Nat i Kreds as fortrolige Venner
Sad han, den herlige Olding, og stirrede paa dig, o
« · Luna!
Dybt i den tause Grav skal han hvile ved Siden af
« Hanne.
Roligt og klart som hans Liv skal Lampen brænde i
« Graven.
Luna! bestraal da hans Grav, hvor han hviler ved Siden
af Hanne.
Med hvert Aar, der gik, blev Bønnerne fra alle Sider,
selv fra Tante Lises, mere og mere indtrængende til-
gamle Heiberg,· om dog at give sit Samtykke til Johan
Ludvigs Optagelse i sin Moders Hjem. Alle meente, at,
· skulde Nogen bevæge ham til Eftergivenhed i denne Sag,
da maatte det være hans trofaste Veninde Tante Lise.
Hun tilskrev ham derfor et bønligt Brev 1807 om at
give sit Samtykke og opfylde Alles Ønsker, da hun følte
!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
