- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
88

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88

bryggedes. Alt efter Omstændighederne kunde det blive til
Død og Fordærv for Danmark og Sachsen eller til
Luten-drank og Hypokras ved Frederiks og Renatas Jaord.

Rundt om i Europa søgte man af Dampen at gætte sig
til, hvad nu skulde gaa for sig.

Lothringen var et Sted for Peder Oxe, som Skaffer.

3.

En ganske usædvanlig tiltalende Mand, denne Peder
Oxe. Beleven, kyndig i alt og uden Tvivl af stor
Indflydelse oppe i Danmark. At han foreløbig var i Unaade dér,
havde lidet at sige eller gjorde ham kun desmere brugbar.
Han var nær beslægtet med alle Landets fornemste Familier.
Kom han ikke, selv her i sin Udlændighed, ledsaget af
bekendte danske Navne, baade en Sparre og en Urne, der
straks havde søgt til ham! Og han var dertil udmærket
inde i Forholdene i Sachsen, kendte dem baade paa Retten
og Vrangen. En saadan Mand var ubetalelig for Hertuginde
Christine. Hun, eller af Navn hendes Søn, tog ham snart
i sin Tjeneste, gjorde ham til sin Raad og gav ham derhos
Amtet Schaumberg ved Vogeserbjergenes Fod i Forlening.

At Peder Oxe maatte føie sig vel tilpas i disse nye
Forhold, var ligesaa klart. Med Et bragt i Virksomhed og
i Skud som Rigsraad og Lensmand, dertil med rige
Pengemidler at styre, ganske som hjemme. Men ikke nok
hermed, det pegede videre. Indviet i et stort politisk Spil, der
angik hans egne, dyreste Interesser. Og hvor heldigt, hans
og Hertugindens Interesser faldt sammen. Det var
unødvendigt at sondre for stærkt mellem at bruge og at bruges.
Begges Instrumenter var mangestrengede, men stemte
sammen. Diskant betød: Renata faar Frederik, Peder Oxe faar
Gisselfeld. Bas betød: Ve over de troløse Frederik og
August! Og alle Mellemtonerne passede ligesaa, lige fra uden-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free