- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
95

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

95

4.

I Juli 1500 havde Frederik II Besøg af en Rejsebekendt
fra sit Ophold i Tyskland 1558. Det var Grev Günther af
Schwarzburg. En Kæmpeskikkelse, Kriger ud til
Fingerspidserne. Hans Ydre svarede godt til hans Virksomhed.
Han var nemlig en Slags Grosserer i alt til Krig
benhørende, leverede efter Bestilling Vaaben, Soldater og Slag.
Han ansaas for at være en dygtig Hærleder, var ubetydelig
som Diplomat, men stor som Skryder. Han havde ganske
bedaaret Frederik II, da denne som Prins under sit
Ophold hos Svogeren, Kurfyrst August, overværede Kejser
Ferdinands Kroning 1558 i Augsburg. Han havde bedaaret
andre foruden den unge Prins. Baade Kejser Carl V og
dennes Broder Ferdinand havde vist ham Ære for hans
Tjeneste hos dem i Krige mod Frankrig. Han havde ægtet
Vilhelm af Oraniens Søster og var en god Ven af Greverne
Egmont og Horn.

I Sommeren 1560 kom dette Vidunder til Danmark.
Han kendte jo alt, baade Kejser, Frankrig, Nederlandene
og Lothringen, og efter nogen Raadslagning betroede
Frederik II ham det Hverv at bryde Brodden af, hvad der
truede Kongen sydfra, ved at fri for ham hos Hertuginden
af Lothringen til Prinsesse Renata. Kort efter rejste
Enkedronning Dorothea ned til Datteren i Sachsen, hvor vel de
nye Udsigter yderligere skulde drøftes. Emnet maatte
behandles varsomt, thi en Forsoning mellem Danmark og
Lothringen vilde jo let stille Kursachsen ene i Kampen.

Det var Henrik Ranzau, der tidligere havde indledet
den lothringske Ægteskabsplan. Det smagte derfor ikke
ham, at det nu skulde blive Grev Günther, der fik Æren
af at bringe Ægteskabet i Stand. Saa meget mindre, som
han selv i Mellemtiden havde, trods alle Vanskeligheder,
søgt at holde Forhandlingerne nogenlunde gaaende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free