Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’240
gitte Gjøe. Formaalet var, at han skulde skaffe Kongen
en Hustru, og hun skulde skaffe Anna Hardenberg en Mand.
Peder Oxe havde, saa nødigt han end vilde, været i det
Tilfælde at maatte kort forinden gøre sit til at forpurre en
Ægteskabs-Udsigt for Frederik II. Den utrættelige Grev
Günther af Schwarzburg havde igen været paa Spil og ivrigt
henledt Kongens Opmærksomhed paa Vilhelm af Oraniens
Søster, den 20aarige Komtesse Juliane. Selv var Grev Günther
gift med Søsteren, Cathrine, saa det vilde for ham naturligvis
være et meget kærkomment Parti, der gjorde ham til Svoger
af Kongen af Danmark-Norge. Under Fredsforhandlingerne
i Roskilde 1568 var han selv kommen op til Frederik II
og havde for ham prist sin Svigerinde i høje Toner. Kongen
havde da under en Samtale i en af Skovene ved Roskilde
sagt, at han naturligvis maatte se hende først, men tillige
rakt Grev Günther en kostbar Ring og bedt ham bringe
hende den som Tegn paa Kongens Velvilje og Højagtelse.
Næppe havde Grev Günther faaet dette farlige Pant,
førend han med sædvanlig Raskhed og Taktløshed
benyttede sig deraf. Paa Vejen fra Danmark forkyndte han
Forlovelsen til alle og enhver. Ikke blot ved Hoffet i England,
men blandt Studenterne i Wittenberg taltes der om Nyheden.
Grev Günthers egne Svende vidste endog at meddele, at
Brylluppet skulde staa til Paaske.
I Danmark blev man skræmmet op. Peder Oxe kunde
umuligt ønske, at Kongen skulde ægte Grev Günthers
Svigerinde. Og han turde højlydt sige til Kongen selv, at
Ægteskab med Vilhelm af Oraniens Søster betød Udsigt til Krig
med Spanien og det katolske Frankrig. Frederik II følte
sig personlig krænket ved saaledes at blive puffet til
Brudeskammel. Han skrev derfor (11. April 1569) et usædvanligt
hvast Brev til Grev Günther og paatalte hans
Aabenmundethed, der medførte, at Kongen saa sig nødt lil at opgive den
omtalte Sag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
