Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’261
eget Hjerte: »Tyskland er stort. Der er mange Fyrster, og
de staa alle under Kejseren. Hver har sine Teologer, og de
lempe sig efter deres Fyrste som en Kok efter sin Herres
Smag. Men Kongen af Danmark er Herre i sit eget Hige.
Ham hør det os at svare. Der udgaar saa mange
Trosbekendelser i Tyskland, stundom vel i Løbet af en fjorten
Dages Tid et Par Stykker, der staa i indbyrdes Modstrid.
At vi skulde underskrive dem, er ubilligt. Min Bog har ikke
endnu været Aarsag til nogen Strid. Jeg takker Gud og
kongl. Majestæt, at her er Enighed i Kirker og Skoler om
den ene Lærdom som om den anden«.
Med denne Forklaring vilde Peder Oxe muligt have ladet
sig nøje. Men Jørgen Rosenkrans var bidsk og stridbar,
og havde ikke for intet i fire Aar i Wittenberg, som han
selv udtrykte det: »hørt mange drabelige lærde Mænd,
besynderlig Doctor Morten Luther«. Sligt maatte anvendes
og denne Flok Teologer med kraftig Haand gennes tilbage
mod Doctor Morten. Han tog derfor Ordet og svarede skarpt
til Niels Hemmingsens Slutningstale: »Saa forstaar jeg,
Doctor Niels! at disse andre Teologer, her staar, er lige saa
gode som I, efterdi I siger: her er Enighed«. — Kold Sved
sprak vistnok frem hos mange ved denne uhyggelige
Bemærkning. Det trak op nu. Men behændigt afviste Niels
Hemmingsen Angrebet paa sine Fæller ved at svare: »Jeg
taler ikke om de andres Bekendelse. Men siden min Bog
udkom, er der ikke lært anderledes derom end tilforn«. —
»Saa hører jeg altsaa«, bed Jørgen Rosenkrans hvast igen,
»at I lærer i Skolerne tværtimod det, som I prædiker«.
Redst at slaa lidt koldt Vand i Blodet paa denne
hidsige Rigsraad ved at vise, hvem man var. Niels
Hemmingsen svarede, at den Lære, som han lærte, var den
uforandrede gamle, som han selv havde modtaget af Melanchthon
og Mænd, som vel kunde maale sig i Lærdom med de Folk,
der nu talte imod. Netop den samme Sætning, som man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
