Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [I]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Aarene gik.
Per Haukeberg la summa paa summa til P.
Haukebergs løpende konto i byens bank — for
saa en dag at sætte alt ihop ind paa ett kjøp, én
vaaget spekulation. Men vær sikker! Der Per
Haukeberg ståk næven ind, der fulgte det
skillinger med ut! Og det gjaldt ikke længer
smaa-teiger og mellemhandler — Per Haukeberg kjøpte
skog til drift og uthogging landet over — og det
stod folk bak, som ikke satte pengene paa
hvilket-somhelst kort. P. Haukeberg var kjendt og sikker
nok, fanken.
Per og Anine Haukeberg kom ikke bare i de
bedste husene deroppe i indlands-byen. Naar
Per Haukeberg var nede i Kristiania, som ofte
hændte — eller længer sør i vasdrags-byerne,
der han hadde sine aarvisse forbindelser, var han
velset gjest hos mænd som saa at si var
odels-baaren til tømmer og last . . .
Og Anine blev buden med.
For disse folk likte Anine. Per merket det
— og førte det paa hendes kreditside.
Anine visste at greie sig mellem storfolk, —
merkelig godt greide hun sig. — Det gik en
fin-liten endring over hende, naar hun traadte ind
i de store rummene, hvor hverken hun eller han
kjendte sig hjemme — men endda var hun sig
selv lik, som hun sat og pratet letvint og
smaa-lystig med forbindelserne og deres fruer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
