Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [II]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Han hørte Seths stemme som en dur langt
unda.
Anine . . . A-ni-ne . . . Om det saa var hendes
navn — foran mandens — var det ikke
smaafugl-kvitret, rovfuglen har slaat klo i? . . . Hun var
bare som en eneste bøn om hjælp ... Og myte
og sagn fik eviggyldig betydning — ved hende
. . . Helleliti, som sat i berget . . . prinsessen
og trollet . . . Persefone og Pluto . . . Anine,
Anine, Anine! . . . Stod det ikke et stumt rop
om hjælp og skalv om hendes skikkelse?
Magnus skiftet farve mens han sat bøiet over
bøkerne og skrev.
Og han tænkte paa Sankt Georg — den
hellige Georg, som dræpte dragen. Og han smilte
bittert. Seier var letkjøpt i sagn og myte ... det
artet sig anderledes i livet . . . anderledes.
Han kvapp.
Ret over pulten satte Garset i og le — han
møtte de glirende øinene, da han saa op.
Seth ventet bifald. For den stubben om
Haukeberg og konsortiet, den var basen . . .
Magnus nikket. Han hadde ikke hørt et ord
„Og han kalder folk dumhørt!" sa Seth —
„det fins ikke mand i syv prestegjeld som hører
den lyden i milevis og i milevis saa vel som Per
Haukeberg, far min!" sa Seth, og i det samme
ståk han næven i bukselommen, tok op nogen
smaapenger og klirret sagte med dem like under
næsen paa Stern.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
