Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [II]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
— og magt og ære — tal, far, aldrig grand andet
end tal! Det er bygd paa talrækker altihop —
kongsmagt og krigsmagt, kræmmermagt og
knytnæve! — altihop, hele herligheten. Staar og
falder med tabellerne! Og den som ikke rekner
ut fordeler og drawbakker, hva kan han bli
andet end en tavle de andre rekner sig fremefter
paa, tror De? — Det er ikke andre folk til end
dem som kan rekne, Stern, og dem, som ikke kan.
Det er ikke mer end de to slagene, det jeg har
formerket da. Og de som ikke kan, dem gaar
i en duse og skjønner ikke, aassen den fyren
og den fyren kommer sig forover; held kalder
slikkene folk det, naar en faar sig en stilling eller
nogen skillinger som de selv ikke er go’ for at
naa i, alt det dem sti’rer og plasker og er taalige
og venter paa tur! At ha lykken med sig kalder
dem det — akkurat som om lykken ikke var til
at rekne ut — liksaavel som ulykke tiest er et
gjævt ord for misrekning, Stern far. Nei —
livet, livet, det er tal det, tal; og saalænge en
kan danse op med tallene, saa neigu om en blir
dansa av gulvet! Men saken er den, min kjære
Stern, at folk — og folk som skulde ha bedre
vet — dem lar sig snakke rundt av præk og
javling om „alting i sin tur" og saan bortefter,—
og saa sætter dem sig paa baken og knepper
ihop næverne og venter ... Og dermed er talla
paa nakken av dem, og dermed begynder talla at
danse op med dem — og da kan det være ti’er at gaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
