Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [IV]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Hun la begge hænderne om hans hode, saa
hans ansigt hvilte i dem.
„End saa kjær du er i mig — Magnus," sa
hun og hendes lange øine saa grundende paa ham
— hun nikket langsomt: Ja, jeg lover . . ." sa
hun.
Det gik endda seks dage inden Haukeberg
og gutten kom hjem.
I disse dagene aapnet og lukket Anine sig for
Magnus som en plante for sol og mørke. — Og
Magnus merket det. Med underlig glæde merket
han, hvordan ord som et liv blandt raa
mennesker hadde smittet hende med, visnet paa hendes
læber naar han saa paa hende — mens
forestillinger, som kanhænde hadde ligget i hendes sjæl
fra barnedagene av, skjøt frem og tok form, fordi
hun kjendte at han søkte det hos hende de
andre hadde vraket.
Time paa time sat de i stuen og talte sammen.
Han fortalte hende om sig selv. Og det
merkelige hændte ham, at her hos hende, mens han
sat og snakket til hende om sit hjem, sine
oplevelser, sine drømme — saa blev det ogsaa som
nyt for ham, og han opdaget sider ved sit eget
liv som han ikke før hadde hat øie for. Ja, det
kom øiebliksvis for ham, at der ved hans
livsførelse var noget sjeldent, noget som skilte ham
fra mængden; og naar han læste sine vers for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
