Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [VIII]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
med Goldman. Han var i godlune, da han kom
hjem; og han grudde sig saa smaat til at se Anine
ligge dimøid i sengen og klage sig for søvnløse.
Men da han kom op paa soverummet, gik hun
og klædte sig. Han hørte hun smaatrallet, da
han kom i døren . . . Anine var kipen; hun var
glat og roserød i ansigtet ... Hun hadde faat
sig nye klær fra byen, nu vilde hun ha dem paa
sig... Og hun vilde gaa sig tur ut over Øvreveiene,
sa hun, og siden saa vilde hun se indom kontoret,
for nu trængtes det sagte at bli efterset derinde,
baade gardinerne og det andre, sa hun. „Jeg faar
vel ta paa med nogenting igjen," sa hun, „en kan
vel ikke gaa og late sig bestandig heller, Per."
Han hadde latt som ingenting, men han merket
braaskiftet hos hende, i røst og ord og fagter.
Tankerne hendes kom og gik som før
sygdommen. — Hun spurte efter fru Goldman, og mente
paa at nu var hun spræk nok til at reise bytur
med ham . . . Hun spurte efter maten han hadde
faat paa seksaen.
Han undret om hun var vår at unge Stern
var reist fra byen med morgentoget? Selv hadde
han faat visst det kvelden før — han hadde faat
rikstelefon til hotellet fra Seth. Pastoren hadde
tat farvel med Øinæs og skogen straks han
hadde faat brevet; og skulde med toget sørover
næste morgen, sa Seth.
Om Anine var vår det? Og kjendte hun en
lette nu unge Stern var ute av synsringen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
