Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [VIII]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
Per Haukeberg saa paa klokken. — Det var
nær solefald og skyerne, som laa lik graa dun
bortefter himmelhvælvingen, skiftet lét — blev
rødlige; og somme blev klare som vin.
Like bortenom der han stod var det en grop
i sneen — skierne hadde skaaret nedi, og unge
Stern hadde rullet . . . Det var ikke første
gangen — han var vel stygt medfaren ved disse
tider, kunde han tænke, skaren var kvass.
Tankerne vendte sig mot Magnus Stern. Men
nu kjendte han ikke agget -— agget til ham, som
hadde bidt ham i bringen saa han var ved at
miste sansingen for nogen timer siden. Det var
døvet . . . Det var kommet langt indunder —
det laa bare som en tyngd etsteds nær Sterns
navn — og det vilde slukne naar han raakte
ham og fik ham til folk igjen — fik sagt ham et
og andet om toskeskapen hans — fik sendt ham
hjem til gamle Stern, forhenværende adjunkt P.
K. Stern, Kristiania . . .
At han hadde tat livet sit — det hadde han
ingen gang hat nogen anke for, saa længe han
hadde gaat. At ta livet — det trodde han ikke
unge Stern til. Ta livet. — Det var ikke hver
mands sak at ta livet sit . . . En fik være kar
for at vinde paa livet — enten det var at ha det
eller at ta det. Livet var ikke nogen barne-leke
heller ... Og døden var ikke endefram at gaa
indtil . . . den fik være voksen som tænkte sig
dit. Eller sjuk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
