Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Sang. Øen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Ved Midnat, som naar Dag er tændt,
Om end med sine bedste Mænd
Selv Roderik Dhu besatte den.
Nei — Douglas! — elskte Ellen — nei –
Farvel jeg Eder siger ei —
Paa Jord ei findes ensom Glen
Saa skjult, at ei vi sees igjen.
Hovding! — Vi modes nok, vi To.«
Dermed forlod han skovbygt Bo.
36.
Ham gamle Allan fulgte ud
Til Stranden, efter Douglas’s Bud,
Og æng-stelig fortalte, hvor
I Morgenstunden Roderik svor,
At snart Ildkorset skulde kring
Hver Dal, hvert Fjeld gaae om i Ring:
Stor Fare da for Malcolm var
At mode dem, som Tegnet bar.
Langt Soen op var sikkrest Land -—
Han vilde roe ham til den Strand.
Han talte kun for Veir og Vinde,
Mens Malcolm stum tog paa at binde
Sin vide Plaid, med ivrig Færd,
Om Dolk og Pung- og brede Sværd,
Og blotted sine Lemmer saa
At bedst de Vandvei kunde gaae.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
