Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Sang. Samlingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Hans Moder vogted Faarefold
Ved Midnat, paa et ensomt Hold,
Hvor i en dyb og skummel Glen
Laae omspredt Dødningbeen af Mænd,
Der faldne i forglemte Slag
Og blegede af Regn og Dag.
En Krigers Hjerte maatte grue
Ved saa sin Kunst til Spot at skue :
Der Pile-Urten bandt den Haand
Som engang sprængte Jernets Baand;
Hint Brystbeen, der engang saa trygt
Omgav et Hjerte uden Frygt,
Nu kun en svag og frygtsom Gjæst:
Den liden Kramsfugl, hused bedst;
Paa Lemmer, der lig Vind før løb,
Nu slimet Staalorm langsomt krøb.
Af Høvedsmanden selv der laae
En Pandeskal, med Krands end paa:
Thi Lyngblomst med sit Purpurskjær
Erstatted Huens stolte Fjær.
I denne Sorgens Dal sad Pigen
Al Nat, i Ly af Kaabefligen.
Man sagde, ingen Hyrde var
Hos hende, ingen Jæger snar
Der løste hendes Hovedbaand.
Dog aldrig meer Alices Haand
Paa Haaret fæsted Jomfru-Smykke —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
