Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Sang. Spaadomen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Dog, hvad jeg mente, var ei det,
Men Du er klog, Du gjætter let.« —
Saa tog liun atter paa med Sang —
Afbrudt og lavt, men fort den klang.
End fæsted hun sit Blik med Frygt
Paa Murdoch — vendte det saa trygt
Mod Ridderen, og saa igjen
Vildt skued over Dalen hen:
25.
i> See, Nettet er stillet, at fange et Liv —
Saa lysteligt ville vi synge!
De spænde nu Buen, de hvæsse hver Kniv,
Høit glædes nu Jægernes Klynge.
Der var vel en Kronhjort, som Takker ti
Saa stoltelig monne bære!
Han kom saa dristig Kløften forbi —
Høit synge vi til hans Ære!
Der var det, han mødte en saaret Hind,
Hun blødte sig der til Døde.
Hun vared ham trofast mod Net og Grind.
Mod Jægernes farlige Møde.
Han havde et Øie, som kunde forstaae —
Nu -synge vi varligt og stille:
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
