Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Sang. Tvekampen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Skal fra sin Rod, før jeg, nu glippe!«
Forandret Roderik saae derpaa;
Respekt dog i kans Øie laae
Og Heltens Glæde ved en Færd
Som viser Fjenden Kampen værd.
Med Haanden kan et Tegn nu gav —
Og Hæren sank, som i en Grav.
Hver Kriger, hvor han stod, forsvandt
I Busk og Bregn, bag Klippekant.
Nu Buer, Spyd og Sværde gled
Igjen i Pilekrattet ned:
Det syntes, som om Moder Jord
Gjenslugte, hvad af den opfoer.
For sidste Vindpust havde der
Nys vaied Faner, Plaid og Fjær —
Det næste strøg kun sagte hen
Imellem Lyng og Krat igjen ;
Nys Solen lik tilbage Glands
Fra blanke Vaabens vide Krands —
Og nu den uden Gjenskin saae
Paa gronne Bregner, Stene graa.
11.
Fitz-James saae sig om. Med Nød
Han troede, hvad ham Øiet bød.
Vel kunde og et saadant Syn
Staae for ham som et Blændværks Lyn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
