Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Sang. Tvekampen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
16.
•>Nu giv Dig-! — Eller ved Hans Ord
Som skabte Himmel, Os og Jord —
Jeg sværger Dig, min Klinge god
Skal farves i dit Hjerteblod.«
»Din Naade trodser jeg, dit Stod!
Den gi’er sig kun, som frygter Død!«
Som Ormen skyder frem til Sting,
Som Ulven bryder Garnets Ring,
Som Vildkat værger sine Smaa —
Fitz-James’ Strube sprang han paa.
Nu, tappre Saxer — hold dig nu!
Af Kvinde-Arm ei favnes du!
Selv gjennem Staal- og Kobberlag
Du maatte føie dette Tag.
De rykke, brydes, rulle saa
Til Jorden, Roderik ovenpaa.
Hans Knæ var paa Fitz-James Bryst,
Om Struben griber han med Lyst,
Sit blodige og tykke Haar
Fra Panden han tilbage slaaer
At klare saa for Blod sit Syn —
Hans Dolk nu glimter som et Lyn.
Men Had og Raseri ei kunde
Erstatte Blodet fra hans Vunde —■
For sent, at ændre Kampens Dom,
Ham denne sidste Fordel kom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
