Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Sang. Vagtstuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1.
Opvaagnet Sol alt saae med matte Øie
Igjennem Byens Røgluft; med sit Blik
Den vakte Trællen til det Liv af Møie,
Som Mennesket i Arv ved Synden fik.
Den kaldte dovne Sviregast fra Dandsen
Og skræmte Røveren til Skjul igjen;
Paa Taarnets Tind den blankt forgyldte Landsen,
Den varsled blege Lærde til sin Pen
At lægge bort, for blidt at synke hen
I Søvnens Favn, hin Amme selv for Mænd.
Hvad Sceneskiften, hvilken Sum af Vee
Faaer denne første Straale ei at see? -—
Den Febersyge, fra sin Seng af Straa,
Seer den igjennem Hospitalet glimte;
Forførte Pige skjælver, naar hun maa
Dens rene Lysning i sin Jammer skimte;
Den vækker Skyldneren, til Fængslet rede,
Og sveget Elsker op af onde Drøm,
Og Moderen, der vaaget har saa øm,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
