Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Sang. Vagtstuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
»Ned, ned!« skreg Mar, »Hver Landse sænk
Paa Vqn og Fjende ikke tænk !
Tilbagekast Enhver!«
Som Ror af Stormen bøies ned
Den Skov af mørke Landser bred
Paa engang fældtes bråt,
Og, Skulder imod Skulder sat,
De Stødet tog imod.
»Vi disse Bjergfolk knuse vil,
Som naar de selv ved Tinchel-Spil5)
Kan standse Vildtets Flod.
Som vilde Dyr de styrte frem,
Men tamme vil vi drive dem
Tilbage, hvor de stod!«
18.
Foran sig drivende de Faa
Af Skytterne, som var igjen,
Lig- skumbekrandset Bølge saae
Jeg komme Alpins Mænd.
Op over Flommen blinked klart
De svungne Sværdes Lynildfart —
Forneden dunkle Rand
Af Skjolde øines kan.
Og nu, med Oceanets Magt
Naar Stormen det i Sving har bragt,
Paa Fjenden faldt de an.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
