Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Sang. Vagtstuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
I Slagets Tummel Begges Ilær —
Paa Sletten blev der ikke Fler
End De, som aldrig fægte meer.
19.
Mod Vest nu ruller Slagets Larm
Men skjuler sig i Passets Barm.
Afsted, Minstrel! Afsted, at see
Hvor Slagets Udgang vil sig tee
Der Trossachs Kløft mod Katrine Sø
Sig aabner, nær ved Ellens 0.
Jeg snart gik over Fjeldets Trakt —
Loch Katrine laae for mig udstrakt.
Alt Sol er nede — Skyer brede
Sig over Himlen ud,
Og Søen sukker tungt dernede
Som i et Dødningskrud.
En Kastevind fra Bjergets Glen
Foer over Søen — sank igjen.
Jeg Bølgers Brusen ændsed ei —■
Mit Øie saae kun Trossachs Vei,
Den hule Lyd jeg hørte kun
Der rysted Passets dybe Grund
Og røbed Striden, der optændt,
Som ender først, naar Liv er endt.
Den Lyd for Skjaldens Øre lød
Som Liigklang over mangen Død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
