Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Sang. Vagtstuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
Saa nedgled Ellen, hvor hun stod,
Og knæled ved Monarkens Fod.
Men Stemmen sank i hendes Bryst,
Hun viste Ringen frem kun, tyst;
Og Fyrsten ei et Øieblik
Udholdt den stumme Bon, han fik,
Men reiste hende op med Hast
Og standsed med et Øiekast
Hofkredsens Smil, — sig bøied lidt
Og kyssed hendes Pande blidt, ■—
Bød hende standse Taarers Væld :
»Ja, skjønne Blomst fra Sø og Fjeld !
Fitz-James, den stakkels Vandrer blot,
Er, som Du seer, al Skotlands Drot;
Til liam din Sorg, dit Ønske bring!
Han vil gjenkjobe nu sin Ring.
Bed ei for Douglas — Alt er godt
Imellem ham nu og hans Drot:
De Begge har igaar, for Nat,
Hinanden mangen Skyld forladt.
Han af Bagtalelse vel led,
Mod mig hans Slægt i Oprør stred; —
Vort Sind ei kunde bøie sig
For Pobelhobens vilde Skrig —
Men rolig Vi hans Sag har domt,
Da i vort Raad den var udtømt.
Din Faders Feide med de Vaux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
