Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
med Nelliker stukket, med Roser besat,
med sølvhvide Blade fra Bringebcerhaekkenl
Jmorgen igjen, hvis Gud saa vil,
vækkes du op af Fugleties Spil-’
»Det er vakkert,« sagde Dorothea, «men det
passer kun paa Sonimeren Odd kan et andet
Digt, ogsaa af Wergela11d; men det har det For-
trin, at det passer paa hver Aarstid og for hvert
Barnesind· — Odd!"
»Jo, Odd tan,« sagde Barnet vigtigt paa sin
ufuldkomne Talevis, og pustede Kinderne op til
Basuner.
,,De har lært ham det, Dorothea?«
,,Javist,« lo hun, med synlig Stolthed, »hvem
skulde det vel ellers være? —— Odd, læs dit Aften-
vers om Englene!«
Barnet sluttede de smaa, skrævende Ben sammen-
lagde det runde Basun-Ansigt i dybsindige Folder
og fremplaprede saa med foldede Hænder, rørende
smukt netop i sin Mangelfuldhed, som alt, der
kommer fra en uskyldig Barnemund:
»Naar jeg lægger mig til Hvile,
tretteti Engle om mig staa:
Tvende ved min Høire smile,
tvende til min Venstre gaa,
to paa Vagt ved Hovedptiden,
to ved Foden desforuden,
to mig dække,
to mig vække,
een mig viser
alle Himlens Paradiser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
