Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
»For Guds Skyld ti! Nu tør jeg ikke, nu vil
jeg ikke høre paa saadan Tale. «
»De skal høre mig! — Dorothea!« tilføiede
han bedende »De har delt mine mørke Stunder,
idet De i min Sygdom har plejet mig som den
ommeste Søster Del nu ogsaa den Lykke, der venter
den Seendel Kaii et Liv lønne Dem for al Deres
Hengivenhed mod mig og Baritet, saa tag mit! De
heder Dorothea, Guds-gave- og sandelig De svarer
til Navnet! Som en Velsignelse fra Himlen dalte
De ned over dette øde Hjem!«
»Stands, stands !« raabte Dorothea vild. »Ellers
ved Gud jeg gaar — og det for bestandig!"
,,Nej, vend Dem ikke bort!« bad han, dobbelt
inderligt og indtrængende »ng mig, Dorothea!
For havde jeg ikke Mod til at sige Dem min Hemme-
lighed; jeg vilde nemlig ikke, da jeg troede mig
uhelbredelig blind, byde Dem en Sygeplejerskes
jammerlige Lod, det vilde været den styggeste Egoisme;
men nu, da min Ven har givet mig Haab om· at
faa mit Syn igjen, nu siger jeg frejdigt: Bliv min
Hustru, Dorothea«
Et Par Sekunders Stilhed, hvori kun det
pressede Aandedrag hørtes.
»Dorothea?"
»De har jo en Hustru « hviskede hun tonløst,
»en Hustru, som ——«
— Som har været skilt fra mig i flere Aar,
og som aldrig mere vil vende tilbage —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
