Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
,,Nej, endnu mindre!« svarede Helga raskt·
»Thi da er Kjærligheden, som De selv siger, endnu
inderligere, mellem Ægtefæller bliver den alt, og,
besejrende enhver anden Følelse, forstaar den først
og fremst at være overbærende, at »taale og
fordrage«. Trosspprgsmaalet alene kan aldrig
fjærne to Hjerter fra hinanden; andre Omstændig-
heder maa da træde nheldbringende til. Finder
Manden, at hans religiøse Hustru er mere elskelig,
mere taalmodig og pligtopsyldende end en af de
sritænkerske, som han kjender, da maa haniLængden
— han kan ikke andet — bøje sig for denne stille
Tro, der virker saa velgjørende-, ialfald vil han
aldrig spotte den, men kun ærbødig undre sig over
den, som over et Mysterium, vi ikke begriber, men
hvis gode Magt vi føler. — Og er hun en sand
Hustru, hvis Liv ligner hendes Lære, saa klandrer
hun ikke paa sin Mand for hans Anskuelser-? Skyld,
men søger kun at viste den grublende Sky fra hans-
Pande, og elsker ham endnu høiere, da hun ser,
hvor ærligt han kæmper i sin Forsken efter Lys.
Aldrig vil hun med det ringeste Ord søge at ind-
virke paa ham eller omvende ham, men hendes Liv-
mildt, skjønt og opofrende som en Kristens bør
være, vil være ham den bedste Prædiken . . .
Glad og lykkelig vil hun være hos ham! . . . Naar
hun fer, at Tiden gaar, og han dog aldrig drages
over i hendes lyse Verden, vil hun maaske nu og
da græde i Enrum over, at hun ikke kan dele med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
