Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
»Saa kunde ogsaa jeg faa Lov at tilføie et
Par Ord ?«
»Jeg hører,« svarede hun med dirrende Røst.
»Thi ogsaa jeg kjender den Historie; men min
Opfatning af den er en Smule afvigende fra Deres-.
Manden havde den største Skyld, det bekjender jeg,
han har ogsaa i flere Aar bitterlig angret sin Brøde-,
thi han krænkede Hjemmets Itcerdighed og krænkede
hende — meti hun var heller ikke uden Skyldl
Med alle sine Feil, al sin Forstandsstolthed, sin
Letsindighed, sin indbildte Overlegenhed-, elskede haxi
dog varmt og inderligt sin lille, yndige »Barnekone«
og var nær ved at do af Sorg, da hun flygtede fm
ham. Hvorfor bar hun ikke en Smule over med
ham? Hvorfor søgte ikke hun, der var saa god,
at sætte ham mildt til Rette, i Stedet for at græde
i Stilhed eller sætte op en krænket Helgeninde-
Mine? Hvorfor beklagede hun sig ikke over hans
plnmpe Venner, i Stedet for stolt at lukke fin Mund?
Thi han fordrede Respekt for sin Hustru, det veed«
jeg! Huti skulde tænkt, at det var hendes store
Opgave at føre ham bort fra disse Kammerater til
fig, fra Kafeen til Hjemmet — men derfra jog hun
ham bort ved at vandre omkring med en Miskjendts
traurige, taust bebreidende Ansigt. Eller ogsaa var
hiin ikke at finde i Hjemttiet. En Kvæld, da han i
blod, forsonlig Stemning, fuld af Forbedringsplaner,—
sneg sig bort fra Vennesvcermen for at søge hende,
saa fandt han Huset tomt. Hustru-en var i et —
!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
