Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Jndbildniiig, at jeg var blond? Det stod i For-
bindelse med Længslen efter Dem.
«Hvorledes«s« spurgte hun og bøiede sig sreni.
»De var jo blond! Ja, lad mig sige Dem det-.
for at borttage den sidste Tvil i Deres Sind, at
han elsker Dem højere, end De aner. Mig har
han aldrig elsket, men i mig kun plejet Mindet om
den fraværende Hustru, den Lyse, den Blaaøjede,
hans eneste Kjærlighed! Aldrig har han glemt Dem,
tro mig! Naar han var bittert stemt mod Dem,
fandt dog stedse hans Kjærlighed undskyldende Grunde.
— Hver Dag har været en Venten paa Dem, et
utaalmodigt Srik efter, at De skulde komme tilbage!
.De lange Vinterkvcelder talte vi om Dem-
hvor god og yndig De havde været, —— hvergang jeg
sang for ham, maatte det være Deres Yndlings-
melodier, vore vemodige Folkeviser, og en Gang
hørte jeg ham selv nynne paa Deres Salmer —
ja, den mindste Erindring om Dem blev i Hemme-
lighed dyrket som en Relikvie·«
Hvor indtrængende, hvor overbevisende varmt
lød ikke hendes Ord! Helga græd.
»«in tror jeg Dern, Dorotheai« hviskede hun.
»De er en god Kvinde!«
»Ja, kun det Gode har jeg villet, jeg tør frei-
" digt sige det! Viljen var der, om end Evnerne
var svage. — Og endnu et sidste Ord fra Deres
moderlige Veninde, som De aldrig mere vil gjense,
vg hvis Ord derved maaske kan erholde en vis
i
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
