Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
»Toddyenl Jeg bryr mig Pokker ikke om
Toddyen, Dorothea, det veed De saa godt, og det
siger De bare for at gjøre mig gal i Kalotten.«
Doktoren kloede sig ærgerlig i Nakken. »Hushol-
dersken kan altid erstattes — men Mennesket,
Karakteren —?«
»Hvor tar De saa hen?« spurgte Storm del-
tagende; han havde slet ikke hort paa Doktorens
Tale, men overgivet sig til sine egne Tanker. Helga
stod hvidklædt og smilende bag hans Lænestol og
lagde den ene Haand paa hans Skulder, saa glad
og tryg i hans Besiddelse. Og saa trippede Bar-
net ind og klatrede som sædvanlig op paa Faderens
Fang. Familiebilledet var fuldstændigt. »Hvor
tar De saa hen, Dorothea?« gjentog han sit Spørgs-
maal. »De har jo intet Hjem?«
»Nej —- men jeg danner mig hvergang et nyt
Hjem, ialfald blir det et Hjem for de Andzse«
Hun lod Ojet i Sekundet aandsfravcereitde dvæle
ved den skjønne, lykkelige Familiegruppe· »Nu tar
jeg til min ældste Bror, Adjunkten i Kristiania
Idag har jeg modtaget et Brev, hvori han melder
mig, at hans unge Hustrtt er død i Barfelseber,
og at han sidder alene tilbage med et lidet, sygt,
hjælpeløst Barn. —— Der er nu min Plads! — Det
er, ligesom Gud selv har laget det slig for mig-«
,,Fra en Sygestue til en anden1« sukkede Storm,
og hans matte Øjne straalede fugtigt. »Altid trø-
stende og hjælpende, altid den barmhjertige Søsterl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
