Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Han har snakket saa om Dem, naar han rasede;
thi det er vel Dem, som hedder Frida, kan jeg
tænke.« —— Frida skalv fra Top til Taa. —,,Bare
han nu kjender Dem igjen; thi han er ej endnu saa
rar herinde« — den Gamle pegede betydningsfuldt
paa sin Pande —- »og han snakker saa meget un-
derligt Trij« .
Den Gamle blev i Forværelset Frida gik
alene ind til ham. Ja, der laa han, den Elskede,
den længe Savnede! Tys, han sov! En Lampe
med en grøn Skjærm stod paa Bordet ved hans
Side og kastede en mat Belysning over hans syge-’
lige Ansigt. Hun forblev staaende paa Dørtrinet
med bøjet Hoved og med foldede Hænder, fortabt i
vemodsfuld Betragtning, medens den ene Taare
efter den anden trillede ubemærket ned over hendes
Kind. Hvor han var mager og bleg! Men denne
afketiske Bleghed fremhævede endnu mere hans man-
dige, rene Træk Og hvor hans smukke, sorte Skjæg
var voxet under Sygdommen!
» Han maatte have anet hendes Nærværelse, thi
med et slog han det store, ligesom forklarede Øje
op og saa paa hende. Nej, dette Blik var for sa-
ligt, for lidenskabslostl Han var endnu midt inde i
fin deilige Drøm.
Hun svævede imod ham, tog frem af sin Lomme
en gammel Salmebog og af denne igjen en gammel,
visnet Rose. f
( »Kjender du den igjen? Konrad?" hviskede hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
