Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95 —
gjorde et Skridt mod hende; det var som om han
med Kraft betvang et Skrig; men under Indflydelse
af Byfogdindens iforventningsfulde ironiske Blik gik
han rolig videre tilligemed Damerne, idet han
fjernede sig fra Frida med en cerbødig Hilsen,
rødmende dybt ligesom hun. Men var hans Mund
taus, hvor hans Øje talte i dette lange, af en
usigelig Acherlighedsvemod glindsende Blik! Men
det opdagede ikke hun, der ligesom sandseslos
ilede bort.
Uden at bryde sig om de Forbigaaende, satte
hun sig overvældet og beskjæmmet ned paa en Sten-
trappe. Hun saa efter ham med stolte, graadfulde
Øine. Han var endnu ikke Ude af Syne. Ak, han
vendte ikke engang Hovedet, han passiarede tilsyne-
ladende livligt med Fredrikke. Nej, hun kunde
ikke fatte ham! Var dette Elskerens Varme ved et
uventet Gjensyn efter lang Tids Skilsmisse? Elskede«
han hende ikke mere? Havde han maaske aldrig
elsket hende? Denne Fredrikke var med sit blonde
Haar. og sine blaa Øine vakrere end hun havde
tænkt! . . Hvorledes kunde han dog saaledes for-
—"negte hende ligeoverfor Byfogdinden, for hvem hun
hin ulykkelige Kvoeld havde brystet sig —« o det
kunde hun ikke glemme —- af Ørns Kjærlighed?
Hun fattede intet! Hun syntes Ørn havde for-
urettet hende saa dybt, at hun aldrig kunde tilgive
det! Og hun som samme Morgen havde begyndt
paa et langt Brev til ham, hvori hun udøste hele
»s« k- 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
