Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
»Jeg husker en dansk Folkevise,ysom jeg er saa
glad i," sagde Frida. »Den er saa simpel, men
saa vakker. Skal jeg faa Lov at synge den?«
»Kom bare med den; det vil naturligvis blive
sen stor Nydelse for os alle.«
Frida fatte sig med Ynde til Pianoet. Julius
Vinge løb til for at vende Nodebladet, men trak
sig forvirret tilbage, da der ingen Noder behøvedes. ·.
Gjæsterne slog en lyttende Ring om hende, og paa
flere af Damernes Ansigter laa et Udtryk af hemmelig
Skadefryd, som vilde de sige: »Nn skal vi have
Løser«. Men Frida, der havde anslaaet de første
klagende Toner, havde i denne Stund glemt alt,
det hele Selskab med de pyntede og pratende
Mennesker Hnii bares af sin egen urolige Stem-
ning, der i sin Renhed, Ømhed og tungfindige
Poesi, løftede hende op i et ætherisk Luftlag, langt
bort fra det tunge Bals; huii huskede kun, at han
stod i Nærheden af hendes Stol og at hans dunkle
Blik hvilede paa hende med et mildt Drømmeri.
Og saa sang hun med al den Følelse, huii turde«
lægge deri, Folkevifeiis simple Ord. Det gik hende
her som med Desdemonas Sang; hun syntes, at den
var skrevet for hende; det var hendes eget Hjertes
Historie, som deri fandt sin Tolk-
»Det var «en Lørdag-Aften,
jeg sad og vented dig:
Dtt loved mig at komme vist,
men kom dog ej til mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
