Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
,,Aa, du er en liden Nar,—« svarede han lykke-
beruset, kyssede hende for sidste Gang og fløi uden
Stands ned igjennem Alleen.
,,Jmorgen!« raabte hun efter ham. Det klang
som et frejdigt Løsen.
,,Jmorgen!« gjentog han, svang jublende sin
Hue og var snart ude af Syne.
Med bevingede Skridt ilede han fremad, men
da han havde naaet Vennen, Agent Bjerks Dør,
og hørt Gjæsternes støjende Larm, vendte han nvillig
tilbage og drev længe op og ned i Gaderne. » Det
var som at dale fra Himmelen til Jorden, pro-
fanerende noget Helligt, ved nu at stige ned blandt
disse flotte, svirende Fyre, fra dette ømme Møde
med hende. Han skulde have fulgt Fridas Bøn og
blevet hos hende. Pokker skulde bryde sig om
Kammeraterne. Han havde ikke en eneste, som han
vilde kalde Ven, i hele Laget. Omsider mandede
han sig op, bankede paa Døren og traadte ind.
Og her frembod sig en ejendommelig Scene.
Agentens ,,Stadsstne« med de kostbare ham-
burgske Mobler og de prangende Olietryk langs
Væggene, var fyldt af et halv Snes yngre Herrer,
der sad rygende, drikkende og høit passiarende, i
allehaande magelige og ugenerte Stillinger, der slet ·
ikke skaanede Agentens Flojelssofa eller broderede
Taburetter. Man havde allerede skudt Kortbordene«
til-side, og den anseelige Række af tømte Flasker
forklarede tydeligt nok Gjæsternes slappe Træk,
11-I«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
