Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
eller denne taabelige Ligegyldighed for Døden Naar’
vi har en Æressag at udfægte, sker det meget fornuf-
tigt og prosaisk, uden Fare for Liv og Lemmer-
Den af Parterne, som falder, har ikke en Kugle i
Brystet, men en Pengepung i Lommen, hvoraf han
udreder den klækkelige Mulkt, forordnet efter Kristi-
ans vise Lov. »Mycket bra« som Svensken siger-
Vinge har forresten holdt Sengen idag. Han kan
jo umulig vise sig for Folk med sit tatoverede Fjæs.«-’
Konrad svarede ikke. Han sad med Hovedet
lænet mod Haanden. Lyset faldt skarpt paa de
anstrengte lidende Træk.
Pettersen betragtede ham en Stund i Taushed
og et Udtryk af Bekymring lagde sig ved denne
Beskuelse over hans letsindige Mine.
,,Du ser ganske trybel ud,· Kammerat!« — Han
lagde sin Haand sagte paa Konrads Skulder. ,,P·ine-
død, om det ikke gjør mig ondt for dig. Du Stak-
ker holdt jo en Smule af Tosen og da er det dob-
helt ærgerligt saaledes at blive gjort Nar af. Ja,
havde jeg vidst, hvad jeg siden fik vide, at du endog
tænkte paa at forlove dig med hende,» havde jeg
naturligvis ikke tilladt mig at spøge saa som igaar.
Pardon Monsieur!« — Og han rakte, en Smule
forlegent, Haanden ud.
Konrad lod som om han ikke mærkede dette-
Forsoningstegn Alt kunde han taale i denne pin-
selfulde Stund uden denne overlegne Medynk.4
Han ynkes og det af en Pettersenl O, hvor det-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
