Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
og min svenske Veninde minder mig om, at det er
’paatide at pakke sammen. Jeg vil ikke bøjesl
Jeg, som har valgt til Livsmotto de stolte Ord:
,,Per ardua ad astra« maa holde Ud til det Sidste.
Ja, saa være det: »Gjennem Kamp til Stjer-
nerne!"
Her kommer man mig overalt imøde med
Broderskaliets frembudte Haand. Vor skandinaviske
Kunstnerkoloni hernede er som et Hjem i det Smaa.
Jgaar var jeg Gjæst hos T., vor gamle, berømt·e
Maler, der som en Nestor troner i Laget. Hvilken
behagelig, vemodsrig Kvæld! Vi talte naturligvis ·
om Hjemmet, om det ,,furede, vejrbidte« Land og
saa blev vore Folkeviser spillede, blandt andre vor
underdejlige ,,ijor gætt’ eg Geitinn««. Hvor denne
Melodi virker betagende, naar vi Norske hører den
i det Fjerne! Som et smeltende Lok fra vor Fjeld-
natur, hvor den er født, som en Klage over, at nu
udfolder denne i Taushed al sin friske, granduf-
tende Skjønhed, medens vi, uden at ændse den,
vandre paa fremmede Stier. Tjernene blinke, Tu-
erne blaane — men vi er langt borte. Jeg kunde
græde og juble i samme Aandedræt.
Da jeg om Natten sad alene paa mit Kamni»er,
blev jeg ganske sentimental Jeg rodede op imin
Kuffert og fandt frem et vissent Blad asen rød
Sværdlillie. Det var fra mit sidste Bal derhjemme.
- En ejendommelig .Kvæld! Og han som kaldte det
« Blomstens Hjerteblad! . . Mon han anede, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
